Napoleonshatten

Her i weekenden var jeg på besøg hos min gode veninde fra gymnasiet. Vi har begge en stor passion for kager og udveksler ofte tips og tricks, når der skal bages. Hun har for nylig bagt nogle super lækre napoleonshatte. Jeg har siden, jeg var lille været helt vild med napoleonshatte og jeg husker stadig duften af nybagte napoleonshatte i min mormors køkken. Napoleonshatte hører under kategorien for tørkager, og med den friske marcipan og chokoladen i bunden af kagen, så bliver den til en super lækker og smagfuld oplevelse.

I dag får jeg besøg af mine forældre og har derfor besluttet mig for, at lave napoleonshatte til kaffen i aften.  

I 1800-tallet blev det i Danmark populært at gå på konditori og købe fine kager. Det var især i Københavnsområdet, at befolkningen var vilde med de finere kager. Et af konditorierne, som stadig findes i dag, er La Glace, som er lokeret i København. Mange af kagerne, som opstod i denne tid fik et fornemt fransk navn, her i blandt napoleonshatten.

Napoleonshatten blev opfundet i 1800-tallet, den blev dog først nævnt i en kogebog i 1856. Kagen har fået sit navn og form efter Napoleon 1. og hans hat, som var kendt i starten af 1800-tallet.

Napoleonshatte kan være en smule svære at lave i starten, så de får den helt rigtige form, som du ser i konditorier. Men øvelse gør mester og jo flere du laver, jo mere vil de ligne en rigtig napoleonshat :) God fornøjelse.

Den opskrift jeg har brugt er fra ”Den Store Bagedyst” og kan findes på DR´s hjemmeside.

Napoleonshatte ca. 16 stk.

Ingredienser til kagen:

Mørdejen

300 g. hvedemel

100 g. flormelis

150 g. stuetempereret smør

1 æg

Kransekagemassen

250 g. ren rå marcipan (Jeg har valgt at bruge Odense Marcipan, da det er godt til kransekage)

100 g. flormelis

1 æggehvide (30 g.)

Diverse

Ca. 150 g. nougat

Ca. 400 g. god mørk tempereret chokolade (Jeg har også her brugt Odense chokolade)

(Ca. 100 g. usaltede pistaciekerner, gofthakkede)

Fremgangsmåden

Kransekagemassen

Det første du skal gøre er, at røre flormelissen ud i æggehviden, og lade det stå, til det er opløst. Herefter ælter du lidt efter lidt sukkerviden ind i marcipanen. Ælt indtil massen er ensartet.

Mørdejen

Alle ingredienserne til mørdejen ælter du sammen, til du har en ensartet dej. Derefter lader du den køle af. Hæld en lille smule flormelis ud på bordet, så dejen ikke hænger fast i bordpladen, nu hvor du skal rulle dejen ud. Rul dejen forholdsvist tyndt ud, så du kan udstikke cirkler med ca. 8 cm i diameter. Gør en bradepande klar med bagepapir, og læg de udstukkede cirkler over på bradepanden. Lav nu en lille kugle af nougat og læg dem i midten af hver af cirklerne.

Læg nu kransekagemassen oven på nougaten som en kugle (ca. 3 cm i diameter).

For at kransekagen ikke hænger fast, kan du gøre dine hænder en lille smule våde. Husk, at du ikke må bruge mel.

Du skal nu folde mørdejen op om kransekagekuglerne. Brug tre af dine fingre til at folde den. Stop cirka midt på kransekagekuglen og tryk mørdejen fast.

Bag kagerne ved 200 grader i en forvarmet ovn, indtil de har en let gylden farve. (ca. 8-10 min).

Tag dem nu ud af ovnen og lad dem køle af. Stil dem eventuelt ind i køleskabet, så de ikke er for varme, når du dypper dem i chokoladen.

Du kan evt. drysse lidt usaltede pistaciekerner på toppen.

Chokoladen

Du skal nu i gang med at temperere chokoladen.

Start med at hakke chokoladen fint, og varm derefter tre fjerdedele af chokolade op i et varmt vandbad til det har en temperatur på 48 grader. Resten kommer du op i en stor skål.

Hæld derefter lidt efter lidt en lille smule af den smeltede chokolade over i den skål, med den usmeltede finthakkede chokolade. Lad nu de to smelte sammen. Nu har du en tempereret chokolade.

Dyp nu bunden af napoleonshattene i chokoladen og læg dem til tørre med bunden opad. Hvis du har fået tempereret din chokolade godt nok, så vil chokoladen størkne ret hurtigt og napoleonshattene vil have en flot blank bund.

En sikker vinder!

Her i weekenden holdte min datter fødselsdag, og der skulle selvfølgelig kage til kaffen. Hjemme hos min familie, er det fødselsdagsbarnet, som bestemmer menuen og hun nævnte en kage, som vi ikke har fået i mange år. Hun ville gerne have medaljer, og jeg blev interesseret i, at finde ud af, hvornår denne lækre kage kom frem.

Medaljer er en flødeskumskage, som blev opfundet i starten af 1900-tallet. Den består af to runde kager med flødeskum, creme og med marmelade i midten. Ovenpå, smøres kagerne med glasur og der pyntes med et sprøjt af flødeskum. Kagen kom først rigtigt frem, da man kunne få mejeriprodukter på køl derhjemme, eftersom flødeskummen skal holdes kold. Det var en populær kage for det højere borgerskab, at spise på et konditori.

Medaljer kan nydes af alle aldre og hele året. Især til fastelavn vil de fungere godt som en lidt anderledes fastelavnsbolle.  

Opskrift - ca. 20 medaljer

Mørdej:

500 g hvedemel

165 g flormelis

330 g smør eller margarine

2 æg

Mel og sukker blandes, smør eller margarine smuldres i, og æggene tilsættes. Dejen skal hvile 20 minutter, når den er æltet. Den udrulles 2 mm tyk og udstikkes i runde kager som bages lysebrune. Kagerne afkøles.

Creme:

5 dl fløde

2 ½ spsk vanillesukker

5 æggeblommer - pasteuriseret

2 ½ spsk sukker

1 ¼ spsk kartoffelmel

Pisk alle ingredienserne sammen, undtagen vanillesukker, i en gryde under svag varme. Når cremen er kølet af tilsættes vanillesukkeret.

Flødeskum:

½ L fløde

Pisk flødeskummen og sprøjt det rundt i kanten på den ene kage. Sprøjt cremen ned i midten, og læg en tsk. hinbærmarmelade ovenpå cremen. Smør nu den anden kage med glasur, og pynt med et sprøjt flødeskum som prikken over i’et. Læg forsigtigt den anden kagen ovenpå den første kage med flødeskum. Du kan evt. servere kagen med noget frisk frugt, hvis du ikke er til noget, som er for sødt. Kagen serveres kold.

Opskriften har jeg fra min mormor, og den er derfor så gammel, at der ikke står beskrevet, hvor lang tid kagerne skal bages og ved hvilken temperatur. Jeg valgte at bage dem ved 180 grader i ca. 12 minutter, til de er let gyldne.

Du kan sagtens lave kagerne nogle dage i forvejen og fryse dem. Kagerne kan også sammenlægges nogle timer forinden servering.

Klejner til jul

Til jul bestemte jeg mig for, at afprøve en ny opskrift til klejner. Jeg har altid lavet klejner ud fra min mors opskrift, men for nylig stødte jeg på ældre opskrift. Min mor har ofte bagt klejner til mig, da jeg var barn og jeg elskede dem. Opskriften jeg fandt er fra nationalmuseet, og er en opskrift af Karen Marie Jensen som blev født i 1866. Nedenfor er opskriften og der et link til hjemmesiden her.

Fasters smaa haarde Klejner

450 g Hvedemel lægges i en Bunke paa Bordet. 125 g blødt Smør, 125 g Sukker, 5 spsk Piskefløde, 2 Æg og 1 Knivspids Hjortetaksalt lægges ovenpaa. Det hele hakkes og blandes sammen med en Kniv indtil det er godt blandet. Saa æltes den længe og tilsættes evt. mere Hvedemel, til den er jævn og elastisk. Mængden af Hvedemel afhænger af Æggenes Størrelse.Tilsættes for meget Hjortetaksalt, bliver Klejnerne sprøde og gaar nemt i Stykker.

Naar Dejen er æltet, lægges den paa en Tallerken og dækkes til. Sættes paa køl i en Time. Saa rulles den tyndt ud og skæres med Klejnesporen i Strimler paa 3 cm Bredde og igen paa skraa med samme Bredde. En Slids rulles i midten af Klejne og den ene Spids trækkes igennem for at opnaa den karakteristiske Form.

Klejnerne koges i Palmin eller Svinefedt paa en god stor Jernpande paa begge Sider til de er lysebrune og lægges saa paa brunt fedsugende Papir.

Opskriften stammer fra Karen Marie Jensen, født 3. April 1866. Gift med Gårdmand Niels Peter Nielsen, Vemmelev ved Korsør.

Der ligger også et link til en kokkepige, som laver klejnerne ud fra denne opskrift, og hvis du aldrig har bagt klejner før, kan jeg kun anbefale at se linket. (Der er desuden en lille bonus info omkring, hvornår klejnerne er fra ;) ) Kokkepige der bager klejner

Tur til Den Gamle By

I december 2014 var jeg i Den Gamle By, for at se deres juleudstilling. Det var dog ikke udstillingerne der fangede min interesse mest. Jeg blev hurtigt optaget af de mange julekager, lavet efter helt gamle opskrifter, som man kunne købe. Jeg købte selvfølgelig et par kager med hjem, for at smage, hvordan de klassiske julekager smager, når man benytter de gamle opskrifter. Det var en sjov oplevelse, for smagen på de ellers velkendte kager var meget anderledes fra, hvordan de “plejer” at smage. Nogle af kagerne faldt dog i bedre smag end andre. Især peberkagen, som i dag kaldes brunkager, var ikke familiens favorit. Den var meget stærk i forhold til dem, vi er vant til. Vi var dog alle enige om at vanilliekransen og sukkerkringlen er de bedste vi har smagt. Jeg kan klart anbefale alle som elsker kager fra gammel tid, at besøge den gamle by i vintertiden og købe nogle af kagerne med hjem. Hvis nogle af Jer kunne tænke Jer selv, at bage de klassiske kager ud fra de gamle opskrifter, så kan opskrifterne findes på den gamle by’s hjemmeside. Jeg har lagt et link til siden her.